Tag-arkiv: Mju

Fastelavn og navneændring

Fastelavn

Jeg er ikke ond
Er jeg vel ond?

Det er snart fastelavn. Endnu én af menneskets underlige skikke, som for (heldigvis) meget længe siden gik ud på at proppe en uskyldig kat i en tønde, der blev hængt op i et reb. Så gik menneskene ellers til angreb på tønden og slog og slog, indtil den gik i stykker og den stakkels kat faldt ud. Dengang troede man, at katten var alt det onde, som man gerne ville beskytte sig imod. Som om! Mjyrk… hvor den ha’ været bange.
Fastelavn betyder aftenen inden fasten: Menneskene åd og drak og slog til søren (og katten), inden den lange fastetid startede. Nu er fastelavn lavet om til en fest for børnene, som klæder sig ud og slår katten af tønden. Det er dog heldigvis kun slik, der falder ud af tønden nu! Læs videre Fastelavn og navneændring

Mju

Mju
Mju med stok

Jeg har kun været sammen med mit menneske, Mju, i et par katteår, men jeg kender hende efterhånden rigtig godt. Hun er ret gammel, tror jeg. Hun har rynker, hun halter når gigten gør ondt, og hun har også problemer med at trække vejret. Hun går meget langsomt og nogen gange bruger hun stok. Jeg er selv 6 år nu, så jeg tror, at hun må være mindst 9 -10 år gammel!

Mju og dyr

Da Mju var lille, boede hun sammen med nogle fisk og en undulat. Hun har altid været glad for dyr og ville gerne ha’ en hund, når hun blev pensioneret og fik mere tid… tsk, tsk, tsk siger jeg bare… en hund! Nå, det viste sig, at hun ikke fik ret meget mere tid, da hun gik på pension. Så var der også det dér med at lufte dyret. Som om! En hund kan jo ikke engang finde ud af at lufte sig selv, og Mju havde ikke kræfter til at halse rundt med kræet. Efter mange overvejelser besluttede hun sig så for at prøve med en kat. Det var hendes held! Læs videre Mju

Mad og madkasser

Dompap og musvit.
Lækre fugle.

Varieret mad er vigtig både for mennesker og dyr. Personligt er jeg nok lidt kræsen. Jeg hører andre katte mjave op over rejer eller tun, men ingen af delene siger mig noget, og vådkost går jeg også udenom. Til gengæld kan jeg li’ al slags tørfoder. Jeg får én slags i min madskål og forskellige andre slags som godbidder. Jeg synes nu godt nok, at Mju er nærig med godbidderne, og jeg skal ha’ fundet ud af, hvordan jeg selv åbner posen! Så kan jeg godt li’ fugle, tror jeg. Uha dada, sådan en kornfed dompap eller en lille lækker musvit. Problemet er bare, at jeg endnu ikke har haft held til at fange én, men jeg øver mig og bliver da også dygtigere. Læs videre Mad og madkasser

Katte mishandling

Hjælp! Jeg er udsat for katte mishandling! Ring til Dyrenes beskyttelse, tilkald Kattens Værn, GØR NOGET!

Jeg skruer lige tiden lidt tilbage, så I kan forstå min kattepine: Tidligere på året var jeg hos dyrlægen. Jeg hader disse årlige besøg og forstår ikke, hvad de skal gøre godt for… og slet ikke nu! Han påstod nemlig, at jeg vejede for meget og gav Mju en masse instrukser om, hvad hun skulle gøre ved det. Han sagde, at jeg kunne blive syg af at veje for meget, så Mju fik godt nok travlt: Hun købte fedtfattig diætfoder og en digital køkkenvægt, hvor hun vejede maden af per gram, i stedet for at fodre mig på slump, som hun havde gjort tidligere. Hun delte også maden op i 2 portioner: morgen og aften.

For tyk
For tyk? Som om!

Læs videre Katte mishandling

Her bor jeg

Mit hjem er vigtigt for mig, og jeg vil gerne vise jer lidt rundt, så I bedre kan følge mig i min hverdag. Jeg har min egen ind- og udgang, så jeg kan komme og gå, som det passer mig. Jeg havde godt nok lidt svært ved at lære at bruge den. Måske fortæller jeg jer om det en dag, men det er ikke noget, jeg er specielt stolt af… så måske ikke! Nu går det fint. Den er lavet så smart, at det kun er mig, der kan bruge den. Jeg har nemlig en kode i nakken – en chip kalder Mju den – og døren åbner sig kun, når MIN nakkekode bliver brugt.

Lucy kattens Indgangsdør

Læs videre Her bor jeg

Følelser

Jeg hører tit mennesker sige, at katte ingen følelser har, og at de er tilfredse bare de får deres mad og noget at drikke samt et rent toilet. Det passer altså IKKE. Der er bare det problem, at selvom vi katte forstår menneskesprog, kan vi desværre ikke tale det. Vi bliver nødt til at udtrykke os på katsk og må så håbe på, at vores mennesker forstår os. Mit menneske, Mju, er heldigvis blevet bedre og bedre til at forstå katsk siden hun fik mig, og jeg håber sådan, at flere og flere forstår, at vi katte har de samme følelser som mennesker: Glæde, sorg, angst, kærlighed, håb, vrede, osv. Vi viser og udtrykker dem bare på en anden måde.

Jeg er bange
Det tordner. Jeg er bange.

Læs videre Følelser

Turen hjem

Jeg var længe på internatet, men så en dag skete der noget: Et menneske – en hun – kom ind i buret, hvor jeg som sædvanlig lå og drømte mig tilbage til den tid, hvor jeg var lykkelig. Hun satte sig på en stol ved siden af mig og begyndte at tale… til MIG: Hvor er du dejlig, sagde hun, tror du, vi to kan finde ud af det sammen? Hun lod mig snuse til sin hånd. Hendes bevægelser var stille og rolige og hendes stemme blid. Jeg ku’ li’ hendes kærtegn… jeg ku’ li’ hendes lugt… jeg ku’ li hendes stemme og dét, hun sagde.

Mju nusser mig

Jeg slikkede hendes hånd og strøg min kind mod den for at fortælle hende, at jeg kunne li’ hende. Mju, sagde jeg ganske stille… det var længe siden, jeg sidst havde sagt noget. Ja, min skat? svarede hun og strøg mig over pelsen. Jeg gentog mit mju et par gange, og hver gang svarede hun mig… og så gik det op for mig, at ”Mju” måtte være hendes navn! Læs videre Turen hjem