Tag-arkiv: Fugle

Sommer

Agurketid

Bange for agurker? Som om!
Agurketid? Jeg er ret ligeglad.

Mjaltså, hvor er det varmt, og så er det agurketid, siger Mju. Det er noget med, at der sker så lidt, at aviserne har svært ved at finde på noget at skrive om. Hvorfor det hedder agurketid og ikke tomattid eller kåltid, kan jeg ikke helt finde ud af. Når det nu er sagt, synes jeg da, der sker rigtig mange ting. Jeg vil lige gøre agurkerne færdige, inden jeg kaster mig over de seneste oplevelser. Der er nemlig rigtig mange katte, der er bange for dem. Det må være svært for dem i en agurketid – se bare her. Jeg er ligeglad med agurker, de kan ikke få mig til at gå agurk! Læs videre Sommer

Nytår

Jægeren

Hils på jægeren over alle jægere… MIG! På årets sidste dag nedlagde jeg en fugl! Som om, tænker I måske, hvis I har læst om madkasserne. Men den er god nok. Mjyay, mjuhuuu, jeg er sej som i benhård! Tidligt om morgenen kom jeg væltende ind til Mju og vækkede hende, så hun kunne se, hvad jeg havde med til hende. Åh herregud, sagde hun. Ingen tvivl om, at hun var imponeret og stolt! Jeg glædede mig til at smage min første fugl og slugte den med næb og klør og hele pivtøjet, hvilket i første omgang gav mig nogle gevaldige, sure opstod… og så kastede jeg det hele op igen! Jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om musvitter… måske skulle jeg prøve en skovspurv næste gang.

Fuglefjer
Resterne af mit bytte

Læs videre Nytår

Mad og madkasser

Dompap og musvit.
Lækre fugle.

Varieret mad er vigtig både for mennesker og dyr. Personligt er jeg nok lidt kræsen. Jeg hører andre katte mjave op over rejer eller tun, men ingen af delene siger mig noget, og vådkost går jeg også udenom. Til gengæld kan jeg li’ al slags tørfoder. Jeg får én slags i min madskål og forskellige andre slags som godbidder. Jeg synes nu godt nok, at Mju er nærig med godbidderne, og jeg skal ha’ fundet ud af, hvordan jeg selv åbner posen! Så kan jeg godt li’ fugle, tror jeg. Uha dada, sådan en kornfed dompap eller en lille lækker musvit. Problemet er bare, at jeg endnu ikke har haft held til at fange én, men jeg øver mig og bliver da også dygtigere. Læs videre Mad og madkasser