Tag-arkiv: Advent

4. søndag i advent

Kravlenisser og julehjerter

4. søndag i advent
Alle lys er tændte
Hjerte af træ
Julehjerte

Det er jul og 4. søndag i advent. Ikke flere lys at tænde i adventskransen. Og så er det vel også slut med gaver… mjsuk. Nå, jeg har da fået én i dag, og i aften får jeg én til, siger Mju. Før jeg afslører, hvad jeg har fået, vil jeg da lige nævne TO juleting, som er danske. Der er kravlenisserne, som søde Anne skrev om i sit indlæg sidste søndag. Nissen Nalle er godt nok lidt skuffet over, at hans fætre og kusiner, kravlenisserne, er mere danske end han er. Det er jo bare nogle dumme papirnisser, siger ham. Det flettede julehjerte er også dansk. Det opfandt H.C. Andersen for laaang tid siden. Her er en lidt alternativ opskrift på at lave et julehjerte. Det er knaldhamrende! Læs videre 4. søndag i advent

3. søndag i advent

3. søndag i advent
3 lys i adventskransen

Tre lys er tændte i adventskransen, så nu er der kun ét lys tilbage til jul. Der har været Lucia optog d. 13. december, hvor piger går syngende rundt med lys i håret og i hænderne til ære for en helgen, som døde for virkelig rigtig mange år siden. Det er da en sød tradition sådan at fejre lyset, men Nalle har fortalt mig, at det ikke er en dansk skik: Lucia blev født et fremmed sted, Sicilien, og vi overtog traditionen med Lucia optog fra svenskerne. Det fik mig til at spørge Nalle om traditioner, som er opfundet og startet i Danmark. Juletræet? Næh, det stammer fra Tyskland. Nisserne? De stammer godt nok fra vore egne forfædre, men kommer oprindeligt fra de vidtstrakte, russiske stepper. Det var Harald Blåtand, der indførte nisserne i Danmark i slutningen af 900 tallet. Vores adventskrans? Den kommer fra Tyskland. Hvad så med julekalenderen? Den stammer også fra Tyskland! Mandelgaven da? Risengrød og risalamande er dansk, men den skik med mandelgaven har vi fra Frankrig. SÅ JULEMANDEN DA! Som om! Han startede som Tyrkisk helgen. Mjsuk… har vi slet ikke noget, der er helt og aldeles dansk? Læs videre 3. søndag i advent

2. søndag i advent

Sne
Første sne
2. søndag i advent
To lys på et bord.

Det har sneet og 2. søndag i advent er hvid og køn… eller VÅD og KOLD… jeg bliver inde! Nissen Nalle kan godt li’ det, han siger, det er rigtig julevejr og vil ha’ mere! Jeg er blevet rigtig gode venner med Nalle, som har fortalt mig, at min ven Hubertus kommer tilbage til foråret, når Nalle tager på ferie. Det er jeg glad for. Han har også fortalt mig meget om julen og dens traditioner. Faktisk får det mig til at tænke på vores egne ritualer, når vi søger tryghed. Menneskene gør det samme, hører det samme, bager og spiser det samme, går til den samme julegudstjeneste, stresser på samme måde over gaver, pynter på samme måde med lys og gran år efter år, om og om igen. Det er da sjovt, at menneskene også har ritualer for at føle sig godt tilpas.

    Læs videre 2. søndag i advent

1. søndag i advent

Adventskrans
1. søndag i advent

Mjyay, det er 1. søndag i advent! Så er det snart jul med englelyd, nisser, gran, mistelten, julegodter, adventskrans, julemusik, stearinlys, sne og, og, og… Det er alt dét og meget mere, som Mju går rundt og snakker om. Hun synger også nogle underlige sange om julemanden, der får et føl og vær så god og skyl og nu’ det jul i Angora. Hun smitter mig med sin begejstring, så jeg bliver mere og mere spændt på denne jul. Der er bare det ved det, at jeg ikke aner, hvad det egentlig er, hun snakker om! Der er ét lys tændt i adventskransen, og når alle lys er tændte, så er det jul, siger hun! Hvorfor ikke bare tænde dem alle sammen NU, så spændingen bliver udløst og vi kan komme tilbage til en rolig og stressfri hverdag? I stedet fjumrer Mju rundt til diverse julemarkeder, julefrokoster og butikker, hvor hun køber sig fattig i julegaver og pynt. Læs videre 1. søndag i advent