Alle indlæg af dortelo

Hankatte

Jeg har lige set en musical på TV om katte. En hel masse mennesker klædt ud som katte flintrer rundt på en scene, mens de danser og synger og tror, de ligner og opfører sig som katte. Som om! De kan ikke engang synge på katsk! De hun-mennesker, jeg så musicalen sammen med, var fulde af beundring, og da der så kom sådan en hankat efterligning på scenen og sang noget om en Rum Tum Tucker, var de ved at gå bagover af fryd og sagde, at de var forelskede, og at han var sexet. Få jer dog et liv i skøre hunner, tænkte jeg! Næh, hvis det endelig skal være en kendis kat, de forelsker sig i, skulle de da hellere vælge Shreks ven, Den Bestøvlede Kat. Se, det er en hankat, når de er bedst: Modig, når det gælder og ellers blød og følsom. Miauuuuaaahhh, jeg bliver helt romantisk stemt! Læs videre Hankatte

Katte mishandling

Hjælp! Jeg er udsat for katte mishandling! Ring til Dyrenes beskyttelse, tilkald Kattens Værn, GØR NOGET!

Jeg skruer lige tiden lidt tilbage, så I kan forstå min kattepine: Tidligere på året var jeg hos dyrlægen. Jeg hader disse årlige besøg og forstår ikke, hvad de skal gøre godt for… og slet ikke nu! Han påstod nemlig, at jeg vejede for meget og gav Mju en masse instrukser om, hvad hun skulle gøre ved det. Han sagde, at jeg kunne blive syg af at veje for meget, så Mju fik godt nok travlt: Hun købte fedtfattig diætfoder og en digital køkkenvægt, hvor hun vejede maden af per gram, i stedet for at fodre mig på slump, som hun havde gjort tidligere. Hun delte også maden op i 2 portioner: morgen og aften.

For tyk
For tyk? Som om!

Læs videre Katte mishandling

Her bor jeg

Mit hjem er vigtigt for mig, og jeg vil gerne vise jer lidt rundt, så I bedre kan følge mig i min hverdag. Jeg har min egen ind- og udgang, så jeg kan komme og gå, som det passer mig. Jeg havde godt nok lidt svært ved at lære at bruge den. Måske fortæller jeg jer om det en dag, men det er ikke noget, jeg er specielt stolt af… så måske ikke! Nu går det fint. Den er lavet så smart, at det kun er mig, der kan bruge den. Jeg har nemlig en kode i nakken – en chip kalder Mju den – og døren åbner sig kun, når MIN nakkekode bliver brugt.

Lucy kattens Indgangsdør

Læs videre Her bor jeg

Følelser

Jeg hører tit mennesker sige, at katte ingen følelser har, og at de er tilfredse bare de får deres mad og noget at drikke samt et rent toilet. Det passer altså IKKE. Der er bare det problem, at selvom vi katte forstår menneskesprog, kan vi desværre ikke tale det. Vi bliver nødt til at udtrykke os på katsk og må så håbe på, at vores mennesker forstår os. Mit menneske, Mju, er heldigvis blevet bedre og bedre til at forstå katsk siden hun fik mig, og jeg håber sådan, at flere og flere forstår, at vi katte har de samme følelser som mennesker: Glæde, sorg, angst, kærlighed, håb, vrede, osv. Vi viser og udtrykker dem bare på en anden måde.

Jeg er bange
Det tordner. Jeg er bange.

Læs videre Følelser

Turen hjem

Jeg var længe på internatet, men så en dag skete der noget: Et menneske – en hun – kom ind i buret, hvor jeg som sædvanlig lå og drømte mig tilbage til den tid, hvor jeg var lykkelig. Hun satte sig på en stol ved siden af mig og begyndte at tale… til MIG: Hvor er du dejlig, sagde hun, tror du, vi to kan finde ud af det sammen? Hun lod mig snuse til sin hånd. Hendes bevægelser var stille og rolige og hendes stemme blid. Jeg ku’ li’ hendes kærtegn… jeg ku’ li’ hendes lugt… jeg ku’ li hendes stemme og dét, hun sagde.

Mju nusser mig

Jeg slikkede hendes hånd og strøg min kind mod den for at fortælle hende, at jeg kunne li’ hende. Mju, sagde jeg ganske stille… det var længe siden, jeg sidst havde sagt noget. Ja, min skat? svarede hun og strøg mig over pelsen. Jeg gentog mit mju et par gange, og hver gang svarede hun mig… og så gik det op for mig, at ”Mju” måtte være hendes navn! Læs videre Turen hjem

Dyreinternatet

Hvad skete der lige? Jeg var lykkelig og elskede mine mennesker – en han og en hun. Så pludselig en dag var HUN der ikke længere. Han gik rundt og var ulykkelig, og før jeg vidste af det, blev jeg puttet i en kasse, båret ud i en bil og kørt langt væk for at havne i noget, der kaldes et internat… og så var HAN også væk. Jeg savnede mine mennesker helt vildt meget og forstod slet ingenting.

Lucy katten på internatet

Jeg brød mig ikke om internatet. Bevares, jeg fik mad og vand og en kattebakke, og der kom da også et menneske en gang imellem og kløede mig bag øret og nussede mig, men hele tiden lå jeg bare dér i mit store, fine bur og længtes efter DEM. Jeg lå helt stille og prøvede at sove tiden væk, for når jeg sov, huskede jeg ikke. Læs videre Dyreinternatet