Kategoriarkiv: Mine tanker og meninger

Kat og hund

Jeg ligger i skygge
Aaahhh… skygge!

 

Mjja, mjja, mjja… jeg er her stadigvæk. Tiden, den slubbert, er bare fløjet af sted, og jeg har haft så travlt med at lede efter skyggefulde steder, hvor jeg kunne sove og hvile uden at få hedeslag, så jeg slet ikke har fået skrevet noget. Men nu skal det være. Grete skrev til mig efter mit sidste indlæg: ”Kære Lucy! Har Mju overvejet, om du må få en lillesøster? Der er alt for meget kærlighed til én kat hos hende”. Det vil jeg da meget gerne svare på.

Skal Mju have en kat til?

Mit territorium
Her bestemmer jeg!

Dengang Mju fik mig, var jeg jo allerede 4 år gammel og havde været ene kat hos en anden familie lige fra jeg var killing. På Internatet måtte hun love, at jeg også skulle være ene kat hos hende. Vi katte kan godt finde ud af at bo sammen med andre katte… især hvis vi vænnes til det fra begyndelsen, eller hvis det er en søster eller en bror. Jeg bliver snart 7 år og er et vanedyr. Andre katte har jeg ikke noget særligt imod… medmindre de sniger sig ind på mine enemærker. Læs videre Kat og hund

Kommer tiden eller går den?

Hornvioler
Så er det forår!
Madkasserne under sne
Øv, nej… vinter!

Siden sidst er tiden skiftet, og der er sket så meget, at det er til at blive rundtosset over: forår med krokusser og erantisser og vintergækker og hornvioler. Påske med snestorm og kulde og Jesusbarnet, der blev korsfæstet så han døde af det, men så alligevel ikke fordi hans Gudefar tryllede ham levende igen! Påskeharen som lægger chokoladeæg til børnene. Første april, hvor menneskene narrer hinanden og går rundt og råber aprilsnar! Hesten Hubertus, som ville komme når det blev forår. Men han skulle ikke nyde noget med det vejr og sendte en sang fra de varme lande:

Her sidder jeg under palmetræer
med varme i kroppen og bare tæer.
Jeg bliver siddende til sneen er væk
og sender dig en vintergæk.
Vi ses når solen stråler igen
jeg savner dig min bedste ven. Læs videre Kommer tiden eller går den?

Voldshandling

Jeg hader vold! Jeg er en fredelig kat, der går ind for denne hersens peace and love og flower power mentalitet, der engang var moderne. Når nu dét er sagt, så indrømmer jeg, at jeg ikke helt har kunnet undgå at komme i slagsmål med andre katte. Det har dog ikke haft noget med vold at gøre. Det gik ud på at forsvare mit territorium, som nogle katte ganske hensynsløst ville tilkæmpe sig. Her må man virkelig sætte poten ned og vise, hvem der er kat i eget hus, for ellers tilhører ens matrikel pludselig en anden, og man går forskræmt og hjemløs omkring. Jeg har faktisk et lille ar på næseryggen til minde om sådan et slagsmål, som jeg altså vandt… jeg si’r det bare!

Ar på næseryggen
Se mit lille ar på næsen

Læs videre Voldshandling

Selverkendelse

Er jeg forkælet? Nu skal I høre: Her den anden dag sad Mju og snakkede med en måler, der skulle måle køkkenet op. Vi skal nemlig absolut ha’ et nyt køkken, selvom det gamle fungerer fint! Uf… jeg hader tanken om al den larm og omvæltning, der kommer til at ske!

 Forkælet?

Jeg er da ikke forkælet
Hvad? Forkælet? Som om!

Nå, men tilbage til måleren. Han fortalte nogle skrækkelige historier om, hvordan han havde mistet sine to sidste hunde, som han elskede højt. Jeg strøg mig op ad ham for at trøste ham, og så begyndte de at tale om mig. Jeg hørte ikke rigtig efter, men pludselig spidsede jeg ører… han sagde nemlig til Mju, jeg tror, du forkæler hende, og hun svarede, at det gjorde hun!!! Som om! Jeg er da ikke forkælet! Jeg lever et ganske almindeligt katteliv med de glæder og frustrationer, der nu engang er! Jeg kunne dog ikke få det ud af tankerne og kom til sidst frem til, at mjjooh… jeg bliver da vist nok, måske, en smule forkælet. Læs videre Selverkendelse

Hviledag

Snevejr er tøffetid
Det sner. Så er det tøffetid!

En dag, da Mju vågnede og kiggede ud, sagde hun, at nu var det tøffetid! Mjyay, mjyay, mjyay – jeg elsker tøffetid! Det sneede, og inde fra stuen så det pænt ud, men da jeg stak poterne udenfor, var det både koldt, vådt og blæsende. En perfekt dag til at tøffe i, og jeg vover gerne pelsen med påstanden om, at Mju er ekspert. Hvad det går ud på?

Tøffetid

Tøffetid er at lave så lidt som muligt. Mju bliver i sin morgenkåbe og sutsko hele dagen og er fuldt optaget af at tøffe rundt og lave ingenting. Spild af tid, vil nogen nok sige. Som om! Hvordan kan man spilde tiden, når man laver noget, man godt kan li’? Mju siger, at hun slapper af og genoplader batterierne, når hun tøffer. Jeg ved ikke lige, hvad det er for batterier, hun snakker om. Jeg har set hende skifte batterier på både fjernbetjening og computermus, men hvor de sidder på hende, har jeg endnu ikke fundet ud af. Det bedste ved tøffetid er, at hun er hjemme hele dagen og har masser af tid til mig. Læs videre Hviledag

Fastelavn og navneændring

Fastelavn

Jeg er ikke ond
Er jeg vel ond?

Det er snart fastelavn. Endnu én af menneskets underlige skikke, som for (heldigvis) meget længe siden gik ud på at proppe en uskyldig kat i en tønde, der blev hængt op i et reb. Så gik menneskene ellers til angreb på tønden og slog og slog, indtil den gik i stykker og den stakkels kat faldt ud. Dengang troede man, at katten var alt det onde, som man gerne ville beskytte sig imod. Som om! Mjyrk… hvor den ha’ været bange.
Fastelavn betyder aftenen inden fasten: Menneskene åd og drak og slog til søren (og katten), inden den lange fastetid startede. Nu er fastelavn lavet om til en fest for børnene, som klæder sig ud og slår katten af tønden. Det er dog heldigvis kun slik, der falder ud af tønden nu! Læs videre Fastelavn og navneændring

Følelser

Jeg hører tit mennesker sige, at katte ingen følelser har, og at de er tilfredse bare de får deres mad og noget at drikke samt et rent toilet. Det passer altså IKKE. Der er bare det problem, at selvom vi katte forstår menneskesprog, kan vi desværre ikke tale det. Vi bliver nødt til at udtrykke os på katsk og må så håbe på, at vores mennesker forstår os. Mit menneske, Mju, er heldigvis blevet bedre og bedre til at forstå katsk siden hun fik mig, og jeg håber sådan, at flere og flere forstår, at vi katte har de samme følelser som mennesker: Glæde, sorg, angst, kærlighed, håb, vrede, osv. Vi viser og udtrykker dem bare på en anden måde.

Jeg er bange
Det tordner. Jeg er bange.

Læs videre Følelser