Jeg var længe på internatet, men så en dag skete der noget: Et menneske – en hun – kom ind i buret, hvor jeg som sædvanlig lå og drømte mig tilbage til den tid, hvor jeg var lykkelig. Hun satte sig på en stol ved siden af mig og begyndte at tale… til MIG: Hvor er du dejlig, sagde hun, tror du, vi to kan finde ud af det sammen? Hun lod mig snuse til sin hånd. Hendes bevægelser var stille og rolige og hendes stemme blid. Jeg ku’ li’ hendes kærtegn… jeg ku’ li’ hendes lugt… jeg ku’ li hendes stemme og dét, hun sagde.

Jeg slikkede hendes hånd og strøg min kind mod den for at fortælle hende, at jeg kunne li’ hende. Mju, sagde jeg ganske stille… det var længe siden, jeg sidst havde sagt noget. Ja, min skat? svarede hun og strøg mig over pelsen. Jeg gentog mit mju et par gange, og hver gang svarede hun mig… og så gik det op for mig, at ”Mju” måtte være hendes navn! Læs videre Turen hjem →