Fødselsdag og løse ender

Fødselsdag

Det har lige været min fødselsdag, og nu er jeg 7 år gammel. Hurra, hurra, hurraaahhh! Det dér med fødselsdag er ellers ikke noget, jeg går så højt op i, men mennesket fejrer fødselsdag, så det bliver overført til os katte. Indrømmet, det er da rart at blive forkælet. Jeg har fundet en meget sød video med katte, der synger fødselsdagssang. Altså, jeg ved da godt, at katte ikke kan synge på menneskesprog. De mimer bare til et menneske, der synger!

Godbidder
Ekstra godbidder!
Nyt kradsetræ
Det gamle kradsetræ er bedst

Syv år er min alder i menneskeår. Et syvårigt menneske er jo kun et barn. Jeg er en voksen og moden kat på 44, når man regner i katteår, som I kan læse om her. Ja, tiden går hurtigere for os katte. Jeg havde ellers en dejlig fødselsdag. Mju gav mig ekstra kram og nus, og jeg fik flere godbidder end jeg plejer. Alene derfor må det godt være fødselsdag hver dag. Så fik jeg også et nyt kradsetræ. Mju siger, at det gamle er for slidt og hænger i laser. Det synes jeg ikke. Nu har mine kløer vænnet sig til det gamle træ, som også lugter så dejligt af mig. Det vil jeg blive ved med at bruge, så længe Mju beholder det.

Blodprøve hos dyrlægen

Transportkassen
Transportkassen lokker med godbidder!

Der er nogle løse ender, jeg skal have fulgt op på, men den vigtigste er nok at fortælle, hvordan det gik med blodprøven. Dyrlægen havde jo sagt, at jeg havde blodmangel, da jeg blev opereret, så jeg skulle til kontrol. Det var rædselsfuldt. Turen i kassen og bilen gider jeg ikke tale om igen. Kan bare sige, at det var mindst lige så slemt som sidst!

Under dynen
Jeg gemmer mig!

Først blev min pels på halsen barberet af, så dyrlægen kunne stikke nålen i mig, mens en sygeplejerske holdt mig fast. Mju stod og sagde, dygtig Lucy, hvor er du bare dygtig! Som om! Jeg var ikke dygtig… jeg ville bare hjem. Jeg blev jo tvunget til at være dygtig! Mine lidelser var ikke ovre: Der var åbenbart ikke noget blod i min hals, så min højre forpote blev barberet, og så stak lægen igen! Mjaaauuu… det gjorde ondt, men så var det da endelig overstået! Vi kørte hjem, og jeg tilbragte resten af dagen under dynen af frygt for at blive slæbt af sted igen. Dagen efter fik Mju at vide, at min blodprøve var helt normal, og at jeg er sund og rask. Det kunne jeg godt ha’ fortalt dem… jeg si’r det bare!

Et sukkende mjav fra Lucy