Nyt køkken

Det gamle køkken

Køkkenet
Det gamle køkken

Mjaarrgghh, så er vores køkken forsvundet… og bryggerset med! Hvad der var galt med det gamle, har jeg stadig ikke fattet. Mju siger, der var for lidt skabsplads, og at hun var træt af at lave mad i en mini ovn i bryggerset, fordi der ikke var en normal ovn i køkkenet. Men nu har hun da levet med det, siden hun flyttede ind her for længe siden… så hvad er problemet? Der var masser af plads til min mad og mit vand, og mit toilet stod ganske udmærket i bryggerset ved min indgang.

Mellem det gamle og det nye køkken

Jeg spiser i stuen
Maden i stuen

Nu er der vendt op og ned på det hele: Min mad er flyttet ind i stuen sammen med Mjus mini ovn, kaffemaskine, en kogeplade, hun har lånt og masser af flyttekasser med køkkengrej. Min kattebakke er flyttet ud i entréen, hvor køle-fryseskabet også står. Det er altså u-hyggeligt! Jeg hader forandringer, fordi jeg hver gang må rundt og snuse til det hele og sætte mine duftmærker for at føle mig tryg. Det er et kæmpe arbejde, som gør mig enormt træt. Jeg si’r det bare!

Hvor er køkkenet?
Køkkenet nu

For at det ikke er løgn, har vi også haft et rend af en masse håndværkere, som har larmet så meget, at jeg rendte væk hjemmefra. Mine ører er meget følsomme. Vi katte kan jo høre en snudebille gø, så når sådan en håndfuld håndværkere kommer fræsende og hamrer og regerer for at få det gamle køkken og bryggers ned… så er det ud af klappen og hen et sted, hvor disse lyde ikke risikerer at give ringen for ørerne. Bagefter var det meget underligt at gå rundt i det tomme køkken… men der var da endelig fred og ro. Som om! Der skulle også males, og så var roen forbi: Der blev revet tapet af, spartlet og slebet… det hele for pivåbne døre på grund af varmen. Hvor mange gange smækkede en dør i med et brag, fordi der var gennemtræk? Rigtig mange gange skulle jeg hilse og sige!

Fred i Pinsen

Nu har vi fred her i Pinsen, inden det nye køkken og bryggers bliver leveret og sat op i næste uge. Bagefter kommer gulvmanden… mjsuk… man skulle tro, der var åbent hus. Alle kommer og går bare, som det passer dem! Jeg længes efter at få det overstået, så jeg kan vænne mig til forandringerne.
Nu jeg nævner Pinsen – det dér med, at pinsesolen danser – det passer altså ikke. Jeg kiggede og kiggede, men der var ingen dans… ikke engang en soldans!

Stressede mjav fra Lucy