Besøg hos dyrlægen

Mit besøg hos dyrlægen er overstået for i år… troede jeg… men jeg slipper vist ikke for et besøg på dyrehospitalet, hvor jeg skal ha’ lavet noget UNDER BEDØVELSE. Mjaaarrrggghhh, jeg nægter, jeg stritter imod, jeg strejker, jeg løber hjemmefra… hvis ellers lige, jeg kendte tiden og datoen! Men lad mig begynde med begyndelsen:

Transporten til dyrlægen

Transportkassen med godbidder
Godbidder i transportkassen

Igennem et stykke tid har Mju lagt godbidder i transportkassen. Jeg hader den, men jeg elsker godbidder og vil godt spise dem, selvom de ligger i den dumme kasse. Så her forleden forsøgte Mju at proppe mig ind og lukke låget på kassen, mens jeg intetanende nød godbidderne. Jeg fik vredet mig fri, men Mju løftede mig op og forsøgte igen at stoppe mig ind… det var kamp til stregen, men jeg vandt et par gange, inden hun fik overtaget, og jeg var fanget! Jeg var ved at få klaus, men nej… ingen medlidenhed dér. Hun bar mig ud i bilen, som jeg også hader, og selvom jeg mjavede hele tiden og fortalte hende, at jeg var bange og ikke kunne li’ det, startede hun bilen, og vi kørte i lang tid, synes jeg, inden vi nåede frem.

Hos dyrlægen

På briksen hos dyrlægen
Dyrlægen undersøger mig

Jeg blev lukket ud af kassen på en briks, hvor dyrlægen undersøgte mig i alle ender og kanter. Hun lyttede også til hjerte og lunger med et underligt apparat, og jeg fik tømt en sprøjte lige i nakkeskinnet – en vaccination for ikke at blive syg, sagde hun. Jeg tog det pænt. Så måtte jeg igen høre på, at jeg vejede liiige i overkanten. Som om! Jeg er træt af at høre, at jeg skal passe på med, hvad jeg spiser! Hun var nu ellers ganske sød og sagde, at jeg var en stor, flot kat, og at jeg havde de smukkeste grønne øjne. Mjakogve, mjakogve… kom det: Jeg har tandkødsbetændelse og skal have en tandrensning. Mit tandkød er også vokset i det betændte område, så der skal skæres i det, og jeg skal have noget, der får mig til at sove, så jeg ikke mærker det, men hvad med bagefter?

Transporten hjem

Jeg gør mig lækker
Behøver jeg hospitalet, hva’?

Hele vejen hjem fra dyrlægen tænkte jeg på, hvad hun havde sagt. Jamen, slemt er det da heller ikke med mit tandkød! Jeg kan jo stadig spise min mad… hvorfor får jeg ikke lov til at tygge maden i den anden side af munden eller sluge den hel… hvor svært kan det være? Jeg si’r det bare! Men Mju har sagt, at det skal gøres. Jeg overgiver mig altså ikke uden kamp!

Nervøse mjav fra Lucy

En tanke om “Besøg hos dyrlægen

  1. Åh jamen ,hvor jeg forstår dig. Dejligt, når det bliver flot igen. Hvor dejligt, at Mju passer så godt på dig. 😘😍👍

Der er lukket for kommentarer.