Månedsarkiv: maj 2018

Ih du milde maj

Sommer og sol

Det er maj måned, og det er sommer, som i højsommer og varmt. Jeg er ikke engang kommet helt af med min vinterpels, så det er godt nok blevet sommer tidligt i år! Mju – og alle andre mennesker – er heldige. I stedet for pels har de tøj på, som de bare kan smide, når det bliver for varmt. Jeg ville gerne kunne tage pelsen af og på alt efter temperaturen… så kunne jeg også have mere end én pels og skifte farve, hvis jeg havde lyst til det. Gad vide, hvordan jeg ville se ud med grøn pels? Totalt tjekket, vil jeg mene. Så kunne jeg også gøre mig usynlig, når jeg ligger på lur i naturen efter fugle og mus.

Hm... en fugl
Grøn pels ville gøre mig usynlig

Læs videre Ih du milde maj

Nyt køkken

Det gamle køkken

Køkkenet
Det gamle køkken

Mjaarrgghh, så er vores køkken forsvundet… og bryggerset med! Hvad der var galt med det gamle, har jeg stadig ikke fattet. Mju siger, der var for lidt skabsplads, og at hun var træt af at lave mad i en mini ovn i bryggerset, fordi der ikke var en normal ovn i køkkenet. Men nu har hun da levet med det, siden hun flyttede ind her for længe siden… så hvad er problemet? Der var masser af plads til min mad og mit vand, og mit toilet stod ganske udmærket i bryggerset ved min indgang.

Mellem det gamle og det nye køkken

Jeg spiser i stuen
Maden i stuen

Nu er der vendt op og ned på det hele: Min mad er flyttet ind i stuen sammen med Mjus mini ovn, kaffemaskine, en kogeplade, hun har lånt og masser af flyttekasser med køkkengrej. Min kattebakke er flyttet ud i entréen, hvor køle-fryseskabet også står. Det er altså u-hyggeligt! Jeg hader forandringer, fordi jeg hver gang må rundt og snuse til det hele og sætte mine duftmærker for at føle mig tryg. Det er et kæmpe arbejde, som gør mig enormt træt. Jeg si’r det bare!

Læs videre Nyt køkken

På dyrehospitalet

Dyrehospitalet er overståede for denne gang, og jeg kom hjem for nogle dage siden. Jeg er kommet mig helt efter bedøvelsen, men det var slemt… som i MEGA slemt! Jeg skal desværre til opfølgning om et stykke tid. Jeg kan altså ikke lide at tænke på det, så lige nu fortrænger jeg det og lever livet.

Forberedelser til dyrehospitalet

Røntgenbillede
Mine flotte tænder

Fra kl. 12 om natten før tandrensningen måtte jeg intet spise, for ellers kunne jeg risikere at kaste op under bedøvelsen. Mjøv, hvor var jeg sulten. Så skulle jeg igen i transportkassen. Lige meget, hvor meget jeg vred mig og hagede mig fast i sengetæppet, fik Mju mig sørme ned i første hug… hun må ha’ trænet! Jeg var ikke så bange i bilen denne gang, men jeg kan altså godt undvære de ture. Da jeg kom til dyrehospitalet, sagde Mju, at hun snart hentede mig igen… og så GIK HUN. Mon jeg følte mig utryg? Osse i den grad! Først fik jeg stukket noget i mig, der skulle berolige mig, sagde de. Som om! Min krop var afslappet og rolig, men tankerne kværnede rundt i mit hoved: Hvad er det for nogle billeder, de tager af mine tænder… og hvorfor? Hvorfor stikker de mig i poten og tager mit blod? Hvornår kommer Mju? Hvad sker der nu? Hvornår er det overstået? Hvorfor bliver jeg pludselig så døsig… mjzzzzzz…

Læs videre På dyrehospitalet

Besøg hos dyrlægen

Mit besøg hos dyrlægen er overstået for i år… troede jeg… men jeg slipper vist ikke for et besøg på dyrehospitalet, hvor jeg skal ha’ lavet noget UNDER BEDØVELSE. Mjaaarrrggghhh, jeg nægter, jeg stritter imod, jeg strejker, jeg løber hjemmefra… hvis ellers lige, jeg kendte tiden og datoen! Men lad mig begynde med begyndelsen:

Transporten til dyrlægen

Transportkassen med godbidder
Godbidder i transportkassen

Igennem et stykke tid har Mju lagt godbidder i transportkassen. Jeg hader den, men jeg elsker godbidder og vil godt spise dem, selvom de ligger i den dumme kasse. Så her forleden forsøgte Mju at proppe mig ind og lukke låget på kassen, mens jeg intetanende nød godbidderne. Jeg fik vredet mig fri, men Mju løftede mig op og forsøgte igen at stoppe mig ind… det var kamp til stregen, men jeg vandt et par gange, inden hun fik overtaget, og jeg var fanget! Jeg var ved at få klaus, men nej… ingen medlidenhed dér. Hun bar mig ud i bilen, som jeg også hader, og selvom jeg mjavede hele tiden og fortalte hende, at jeg var bange og ikke kunne li’ det, startede hun bilen, og vi kørte i lang tid, synes jeg, inden vi nåede frem. Læs videre Besøg hos dyrlægen