Kommer tiden eller går den?

Hornvioler
Så er det forår!
Madkasserne under sne
Øv, nej… vinter!

Siden sidst er tiden skiftet, og der er sket så meget, at det er til at blive rundtosset over: forår med krokusser og erantisser og vintergækker og hornvioler. Påske med snestorm og kulde og Jesusbarnet, der blev korsfæstet så han døde af det, men så alligevel ikke fordi hans Gudefar tryllede ham levende igen! Påskeharen som lægger chokoladeæg til børnene. Første april, hvor menneskene narrer hinanden og går rundt og råber aprilsnar! Hesten Hubertus, som ville komme når det blev forår. Men han skulle ikke nyde noget med det vejr og sendte en sang fra de varme lande:

Her sidder jeg under palmetræer
med varme i kroppen og bare tæer.
Jeg bliver siddende til sneen er væk
og sender dig en vintergæk.
Vi ses når solen stråler igen
jeg savner dig min bedste ven.

Tiden er en tyran

Sommertid?
Tiden er overalt… selv på den overdækkede terrasse!
Jeg vil ind nu.
Jeg bestemmer selv, om jeg kommer eller går!

Jeg savner også ham. Han er god at snakke med og ved en masse. Måske kan han forklare mig det dér med tiden, som menneskene går højt op i: Tiden er i noget, der hedder et ur, som næsten alle går rundt med. Ellers ser de tiden på deres telefon, og de ser på den meget tit. Den bestemmer over menneskene… fortæller dem, hvornår de skal op eller sove eller spise eller malke køer eller på arbejde eller hvad mennesket nu gør af underlige ting. Tiden er en værre tyran. Ikke nok med at den vil bestemme alt, så har den det også med at være ustabil og ikke til at stole på: Nogle gange går tiden hurtigt, andre gange snegler den sig af sted, hvorefter den også kan stå stille. Tiden kommer og går i ét væk, men er der nogen, der har set den komme eller véd, hvor den går hen? Mistænkeligt… jeg si’r det bare!

Sommertid

For at det ikke er løgn, så er der nu indført sommertid, så vi alle sammen får en ekstra time om aftenen, så vi kan nyde de lyse nætter… Som om! Der er da stadig det samme antal tid i et døgn, som der var før, men mennesket sluger løgnen råt og skynder sig at stille havemøblerne ud, for det skal man, når tiden veksler til sommer… selvom møblerne så dagen efter bliver dækket af sne! Mærkeligt, hvad man kan bilde mennesket ind. Vi dyr behøver ikke tiden til at bestemme over vores liv: vi mærker bare efter, hvad det er, vi vil eller har lyst til, og så gør vi det uden at spørge tiden om lov! Mennesket er altså nogen gange ikke til at forstå!

Undrende mjav fra Lucy

En tanke om “Kommer tiden eller går den?

Der er lukket for kommentarer.