Selverkendelse

Er jeg forkælet? Nu skal I høre: Her den anden dag sad Mju og snakkede med en måler, der skulle måle køkkenet op. Vi skal nemlig absolut ha’ et nyt køkken, selvom det gamle fungerer fint! Uf… jeg hader tanken om al den larm og omvæltning, der kommer til at ske!

 Forkælet?

Jeg er da ikke forkælet
Hvad? Forkælet? Som om!

Nå, men tilbage til måleren. Han fortalte nogle skrækkelige historier om, hvordan han havde mistet sine to sidste hunde, som han elskede højt. Jeg strøg mig op ad ham for at trøste ham, og så begyndte de at tale om mig. Jeg hørte ikke rigtig efter, men pludselig spidsede jeg ører… han sagde nemlig til Mju, jeg tror, du forkæler hende, og hun svarede, at det gjorde hun!!! Som om! Jeg er da ikke forkælet! Jeg lever et ganske almindeligt katteliv med de glæder og frustrationer, der nu engang er! Jeg kunne dog ikke få det ud af tankerne og kom til sidst frem til, at mjjooh… jeg bliver da vist nok, måske, en smule forkælet.

 Andre kattes hjem

Når jeg er ude om natten, møder jeg andre katte. Nogle af dem har det ikke for godt: Majas mennesker glemmer tit at lukke hende ind om natten, så hun fryser rigtig meget om vinteren. Pelle må ikke engang komme ind til sine mennesker. Han bor i udhuset, og nogen gange får han ikke mad. Stakkels Clara er meget nervøs. Hendes mennesker skælder hende ud hele tiden, så hun ryger i vejret, bare man siger hej… og ingen kram og nus til hende. De bliver i hvert fald ikke forkælet!

Jeg ER forkælet

Jeg kradser på døren
Luk mig ind, Mju!
Boksmadrassen
Jeg hvæsser kløer på boksmadrassen.

Selvom jeg har min egen dør, lukker Mju mig altid ind, når jeg kradser på stuedøren. Det gør jeg tit, for det er nemmere end at klemme sig gennem den lille lem. Jeg må komme overalt i huset, og når Mju går i seng, putter jeg med hende og blive nusset og kælet for. Selvom jeg er på slankekur, sulter jeg ikke… undtagen én gang, som I kan høre om senere. Mju skælder aldrig ud… heller ikke når jeg laver noget, hun ikke er vild med, som når jeg hvæsser kløer på boksmadrassen. Jeg har mit kradsetræ, men boksmadrassen er altså lækker, så den får lige et par riv, når vi går i seng. Så siger Mju, suk Lucy, skal du absolut kradse dér? Du bliver dyr i lagner!

Venter på Mju
Jeg putter og venter på Mju.

Hun véd, det ligger i vores natur at kradse, så hun accepterer det. Ja, jeg indrømmer det… jeg er forkælet… og mjiiihhh, hvor jeg nyder det! Som Mju siger: Et kæledyr skal da kæles for og forkæles.

 

Forkælede mjav fra Lucy

En tanke om “Selverkendelse

Der er lukket for kommentarer.