Dyreinternatet

Hvad skete der lige? Jeg var lykkelig og elskede mine mennesker – en han og en hun. Så pludselig en dag var HUN der ikke længere. Han gik rundt og var ulykkelig, og før jeg vidste af det, blev jeg puttet i en kasse, båret ud i en bil og kørt langt væk for at havne i noget, der kaldes et internat… og så var HAN også væk. Jeg savnede mine mennesker helt vildt meget og forstod slet ingenting.

Lucy katten på internatet

Jeg brød mig ikke om internatet. Bevares, jeg fik mad og vand og en kattebakke, og der kom da også et menneske en gang imellem og kløede mig bag øret og nussede mig, men hele tiden lå jeg bare dér i mit store, fine bur og længtes efter DEM. Jeg lå helt stille og prøvede at sove tiden væk, for når jeg sov, huskede jeg ikke.

Negative følelser

Det var svært at sove. Et menneske i hvid kittel undersøgte mig grundigt og gav mig en indsprøjtning. Det var væmmeligt og gjorde mig bange og utryg. Der var mange andre katte, som larmede helt vildt, og jeg kunne høre hunde gø ikke langt væk. Jeg er nok lidt af en enegænger og bryder mig ikke særlig meget om at dele mit domæne med andre katte. På internatet holdt jeg mig derfor indendørs, selvom jeg var vant til at komme ud. Der kom også hele tiden mennesker, mange af dem havde støjende børn med. De kiggede på os katte, og når de fandt en kat, de kunne li’, nussede de den og fortalte den, hvor dejlig den var… og så tog de katten med, når de gik igen. Ingen kom ind til mig… jeg var for stor og for gammel sagde de… de ville helst ha’ en lille nuttet killing og ikke en 5 kg tung én som mig på 4 år. Det gjorde mig ked af det. Jeg forstod, at den eneste chance jeg havde for at blive lykkelig igen, var at blive hentet af mennesker, der holdt af mig. Jeg blev mere og mere deprimeret… ingen ville ha’ MIG. Jeg længtes… elsk mig… nus mig… tag mig med.

Triste mjav fra Lucy

2 tanker om “Dyreinternatet

  1. Bonsoir Dorte,
    C’est trop chou, je ne comprends pas le danois mais j’ai reconnu Lucy et ta main.
    Bisous, à bientôt, Eveline

    1. Bonsoir Eveline,
      Merci de ces paroles. Je m’en souviens très bien de toi et de ta visite l’année passée. Salutations à Gin et Tonic.
      Je te lèche affectueusement. Lucy

Der er lukket for kommentarer.